Få hjælp til eksistentielle kriser

Eksistens

Eksistens handler om at være til. Om alt det et menneskeliv kan byde på af sorger og glæder, frustrationer og fantastiske øjeblikke. Det handler om kriser og nye livskapitler, om komplicerede relationer og nye veje, der skal prøves.

Vi kommer alle ud for situationer i vores liv, som gør noget eksistentielt ved os. Det gælder både de positive øjeblikke – minutter eller år, hvor man gribes af livet på allerbedste vis. Men vi kan også gribes eksistentielt af mere vanskelige overvejelser og situationer.

Læs om symptomer og få behandling!

Få redskaber til håndtering af krise

Her kan det være hjælpsomt at have en at tale med, som ved lidt om livets mange facetter, som kender psykens og sindets indre logi og som derfor kan hjælpe med at finde nye perspektiver. Det kan være hjælpsom at tale med en, som dels kender de typiske reaktionsmønstre på fx tab og krise, men som også kan tale med dig om, hvad det betyder i din særlige situation. Som psykolog er jeg uddannet i og har meget erfaring med håndtering af krise.

Du kan være ramt eksistentielt af mange grunde. Det kan være du står i en ny og uventet situation, som du ikke kan se dig ud af. Det kan være du gennem mange år har kæmpet med relationer, der var svære.

Få den rette hjælp

Kompetent sparringspartner

Måske du er blevet ramt af sygdom, svigt eller er blevet udsat for grimme oplevelser. Måske du kæmper med livet i dit eget sind, kæmper med uhensigtsmæssige tanke og/eller handlemønstre, triste tanker om dig selv eller noget helt tredje

Har du brug for at få nogle gode råd, eller har du brug for én der kan gå et stykke med dig på din livsvej, er du velkommen til at henvende dig eller booke en tid.