Familieterapi og parterapi i Køge

Par & Familie

Den nære familie og parforholdet er noget af det, der typisk kommer længst ind under huden på os. Det er ikke tilfældigt at parforholdet og familien spiller en betydelig rolle i mange film, for det er noget langt de fleste forholder sig til, forventer sig noget af og har gode drømme og ønsker for.

Når vanskeligheder opstår

Ikke desto mindre er det også i parforholdet og familien at mange af de allersværeste kampe står. Det er her, vi kan blive såret mest og det er ofte her, vi viser mest af, hvem vi er uden den fine facade. Parforholdet og familien kan for mange være det fundament, som hverdagen bygges på og bæres af. Det er godt, når det fungerer – men det gør det ikke altid af sig selv.

Nogle gange er der brug for at komme ind på et bedre spor, end det man er landet på. Indimellem skal der måske renses ud i nogle ting, der er kommet ind i forholdet. Andre gange skal gnisten fra tidligere genopdages. Måske nye situationer med fx børn, nye jobs, sygdom eller andet har gjort noget ved parforholdet, så det hele er blevet vanskeligt.

Nogle gange kan det være nok at få snakket tingene godt igennem derhjemme. Men nogle gange kan det blive for svært at tage snakken selv, måske fordi i ikke helt for sagt det i gerne vil. Måske I for sagt mere end I egentlig ville, på en måde I måske fortryder bagefter.

Professionel hjælp kan være løsningen

Måske det kan være svært at gennemskue de familie-, rolle- og kommunikationsmønstre i er kommet ind i, og endnu vanskeligere selv at løsrive sig fra dem.

Er I kommet ind i en situation, hvor I har brug for én, der vil hjælpe jer gennem de vanskelige snakke? Ønsker I vejledning til at få aflært de uheldige kommunikationsmønstre, der måske er opstået mellem jer? Eller har I brug for hjælp til at genfinde det, I havde engang og se nye perspektiver i livet, som det nu har formet sig, så er det måske en god idé at tage kontakt til en psykolog. I er til hver en tid velkomne til at henvende jer til mig eller booke en tid via knappen nedenfor.