Par-tjek ved psykolog Louise Sølvsten

Par-tjek

Er du i et parforhold, som du sætter pris på, og som du gerne vil bevare, er par-tjek måske noget for dig.

De ting vi værdsætter og gerne vil beholde, passer vi ekstra godt på. Vi kender det fra tandlægen, hvor vi med jævne mellemrum tjekker vores tandstatus, for at tage de små skavanker, inden de bliver for dyre. Vi kender det fra bilen, som imellem skal til service for at sikre, at den fortsat kører godt. Vi tjekker op på børnenes trivsel i skole og institutioner, for at sikre os, at de trives og udvikles osv. osv.

Parforhold kræver opmærksomhed

I mange af livets forhold er vi altså opmærksomme på, at der løbende skal holdes øje, måske justeres eller renoveres lidt for at holdbarheden sikres, og for at det vi glædes ved forbliver godt og velfungerende.  Sådan er det også i parforholdet. Det har godt af at blive hold øje med -at få et lille service-tjek i ny og næ.

Velfungerende parforhold er ikke en selvfølge

Vi skal blot kigge os omkring i den nære verden omkring os for at se, at et velfungerende parforhold ikke er en selvfølge. Flere og flere bliver skilt, med alt hvad det indebærer. I 2015 viste en undersøgelse fra dansk statistik fx at 48,7% af danskere før eller siden bliver skilt, og tallet er ikke faldende.

Par-tjek – hvorfor egentlig?

Par-tjek er resultatet af en forskning, der er lavet fra Århus universitet i samarbejde med Center for familieudvikling. Her undersøgte man mulighederne for at fastholde (eller højne) kvaliteten i parforholdet over tid. Man fandt at særlig 3 faktorer har en stor betydning, nemlig: Parforholdstilfredshed, intimitet (som handler om både fysik og følelsesmæssig tryghed i nær kontakt i mere sårbare situationer) samt graden af gensidig opmærksomhed.

Sådan kan et par-tjek hjælpe Jer

Hvad enten du er i et godt og velfungerende parforhold, eller det knirker lidt imellem jer, kan et par-tjek ved en psykolog være en god investering. Dette skyldes, at par-tjek både giver mulighed for at sikre parforholdets holdbarhed, og søger at fremme de bedste betingelser for at parforholdet fortsat kan trives og gro.

Hvad er så et par-tjek? Par-tjek består af et indledende online spørgeskema, som I skal udfylde hver for sig. Efterfølgende vil I få 2 samtaler af 1½ times varighed. Ved den sidste samtale vil I få udleveret en feedback-rapport, som I kan arbejde videre med efter par-tjekket.

Book et par-tjek

Kunne par-tjek være noget for jer er I meget velkomne til at tage kontakt enten med henblik på at få yderligere information om par-tjek eller på at booke et par-tjek.